• 2
  • 1

De tre store diagnoser

De tre store diagnoser i de vestlige sundhedssystemer

Ifølge den seneste tilgængelige opgørelse, 2013, over de årlige sundhedsudgifter, kostede det danske sundhedssystem det år 152,4 mia. kroner. Udgifterne fordeler sig sådan her:

  • Stat: 1,0 mia kr
  • Region: 112,6 mia kr
  • Kommune: 38,8 mia kr
  • I alt: 152,4 milliarder kroner

Det kan være lidt svært at opgøre de enkelte diagnoser hver for sig, men tre store og dyre patienttyper i det danske og i de øvrige vestlige sundhedssystemer skiller sig ud, og har det til fælles, at behandlingen af selve sygdommen ikke er den største omkostning, det er derimod den efterfølgende behandling, træning, pleje og omsorg.

Sygdomsbehandlinger forbedres hele tiden ved nye metoder, ny medicin og andet, men den store del af omkostningerne som følger disse tre patienttyper, er fundet ind i nogle systemer som ikke ændrer sig så meget.

De tre patienttyper er:

Ældre medicinske patienter.

Disse patienter bliver dyre fordi deres efterbehandling er dyr. En del ældre patienter bliver indlagt med en svækket gangfunktion og udskrevet 8-10 dage senere uden en gangfunktion, og de fleste af disse patienter er temmelig omkostningstunge for kommunerne ikke blot i en kortere periode efter hospitalsopholdet, men for manges vedkomne i resten af levetiden. Der findes ikke tal for de samlede omkostninger for denne patienttype, som bl.a. bliver dyre p.gr.a. talrige genindlæggelser, som ikke alle sammen er velbegrundede.

Patienter med lammelser efter slagtilfælde.

Denne patientgruppe er i en hollandsk undersøgelse fra 2006 Recovery of gait after stroke – Utrecht University Repository bedømt til at udgøre den dyreste i det hollandske sundhedsvæsen nemlig ca 3%. Det hollandske sundhedsvæsen vurderes til at være en smule dyrere pr. indbygger end det danske, men de ca 3% gælder formentlig også i DK.

Antallet af nye patienter i denne gruppe er ca 2 pr 1.000 indbyggere i hele den vestlige verden, og altså i Danmark ca 11.000 nye patienter med lammelser efter slagtilfælde pr. år. Hvis forholdene i Danmark kan sammenlignes med de hollandske på dette område, koster denne patientgruppe ca 4,56 mia kr pr. år i Danmark.

Ifølge den hollandsk undersøgelse, er der god evidens for at en ihærdig genoptræning som startes hurtigt efter hændelsen, få dage, har en fin effekt, som kan bringe patienten et meget langt stykke af vejen tilbage til sit tidligere funktionsniveau. Se endvidere Neurorehabilitering og træning – Elsassfonden.

Når man i dag i vidt omfang i stedet vælger at undervise patienten i metoder som gør det nye handikap nemmere at leve med, er det fordi den indsats der skal til, er voldsomt krævende for fysioterapeuter og øvrige behandlerteam, som egentlig mangler værktøjer til at lette deres arbejde.

Ud over de omkostninger der følger direkte af behandlingen af disse patienter, skal også medregnes tabet af den værdi mange af disse patienter kunne have bidraget med på arbejdsmarkedet, hvis de kom hurtigere tilbage med et godt funktionsniveau. Forbedringer i patienternes livsforhold i det hele taget vil være betragtelige.

Patienter med hoftebrud.

Denne patientgruppe, som får ca 12.000 nye tilfælde pr. år er anset for at være den dyreste enkeltdiagnose i det danske sundhedssystem, og koster formentlig nogenlunde det samme som de lammede patienter, altså omkring 4,5 mia kr.

Problemet for disse patienter er at genoptræning er modsætningsfyldt. Patienten vil have brug for noget vedligeholdende styrketræning i ben og i underkrop, men det skal foregå uden at belaste den beskadigede hofte for meget. Løsningen er formentlig en individorienteret træning, som i et vist omfang kan opnås med en motionsrobot. Overlæge Jens Lauritsen, ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital har oplyst at det ikke vides hvilke resourcer der kunne frigøres med individorienteret genoptræning. Patienter med hoftebrud skal træne på sygehuset og efter udskrivelsen

Fælles for disse tre dyre patientgrupper er,

at de rummer mulighed for mærkbare forbedringer både for patienterne og for sundhedsbudgetterne hvis der sættes ind med en øget indsats af effektiv træning. Denne indsats kan lade sig gøre, hvis fysioterapeuterne og de andre i genoptræningsindsatsen assisteres af egnet værktøj, som f.eks. den interaktive og patenterede motionsrobot fra Atlinas ApS. Se venligst www.atlinas.com

De ældre medicinske patienter skal have vedligeholdende motion under indlæggelsen.

Muskelmassetab og forringelse af gangfunktion o.a. er særligt alvorligt for ældre mennesker, fordi tab og forringelser sker hurtigere i ældre mennesker, og da de ofte i forvejen er udfordret på disse områder.

Patienter med lammelser efter slagtilfælde skal tilbydes intensiv træning med motionsrobotten. Dette skal kunne startes hurtigt efter at patienten er blevet stabiliseret, d.v.s. inden for en dag eller to.
Træningen skal derefter fortsætte i det omfang patienten kan klare det. Patienter i denne gruppe vil naturligvis have meget forskellige opfattelser af hvad de kan og vil, men de bør opfordres til at træne for derved hurtigere at komme tilbage til deres tidligere funktionsniveau. Det fordrer at der er fysioterapeuter tilknyttet, men disse behøver ikke at være ved patienten hele tiden, og det betyder at en fysioterapeut kan træne flere patienter intensivt samtidigt. Målet hermed skal være at patienterne selv kan spadsere ud fra hospitalet efter få ugers ihærdig indsats.

Patienter med hoftebrud skal have tilbudt den blide træning som den interaktive motionsrobot kan give.

Hver patient vil have sin egen måde at træne på med robotten, men selv den svageste patient vil kunne bruge robotten. Til at begynde med vil den blive brugt meget forsigtigt, og med små pedalbevægelser, men efterhånden som patienten bliver fortrolig med robotten, vil træningen blive mere effektiv.

Hvad kan resultatet blive for samfundsøkonomien?

Med kendskab til omkostningerne for to af disse tre store patienttyper kan det antages at den årlige omkostning til disse tre er i omegnen af 10 mia kr. En forbedret indsats i motioneringen af disse patienter vil reducere omkostningerne med mere end 2% og den årlige besparelse er dermed på mere end 200 mio kr.
De årlige omkostninger til denne indsats er anslået til i alt ca 75 mio Kr.

  • Faxe Billede A DSC 6660 Mere Kontast
  • Beskåret Billede A 6658 1
  • Faxe Billede A 6663
  • Faxe Billede A 6662 Mindre
  • Faxe Billede A DSC 6660 Mere Kontrast Og Mindre
  • Faxe Billede A 6658  2

ADRESSE

ATLINAS APS
DANMARK

ÅBNINGSTIDER

ÅBEN EFTER AFTALE

KONTAKT INFO

EMAIL: INFO@ATLINAS.COM
CVR: 32678289

SPROG