• 2
  • 1

Brugen af atlin princippet

BRUGEN AF ATLIN© PRINCIPPET

Hvor man i almindeligt træningsudstyr altid skal huske at indstille en passende modstand, så har den interaktive motionsrobot en dynamisk modstandsregulering, som ikke kræver indstillinger.
Det interaktive Atlin Princip indstiller hele tiden automatisk modstanden i pedalerne til at svare nøjagtigt til det tryk som patienten træder på pedalen med. Det gør motionsrobotten yderst enkel at betjene = den skal slet ikke betjenes.
I den almindelige udgave af motionsrobotten er der ganske enkelt ingen betjeningsknapper, bortset fra den som låser pedalerne mens patienten får fødderne anbragt i pedalerne, og så en ’låse op knap’ som frigør pedalerne så patienten kan begynde at bruge motionsrobotten.
Denne enkelhed giver fordele:

1) Patienten bestemmer selv.
Når det interaktive Atlin Princip er med, er der ikke brug for en beslutning om hvor hårdt det skal være at træde pedalerne igang. Det bestemmer patienten under brugen. Modstanden kan variere fra det fjerlette til det temmelig tunge, og derfor vil et pedaltråd for de fleste begynde let, og derefter noget hårdere for at slutte let. Men man kan også starte voldsomt os stoppe brat. Patienten bestemmer hvor let og hvor hårdt og hvornår med hjælp fra det interaktive Atlin Princip.

2) Monotonien reduceres.
Den monotoni der ellers nemt opstår ved brug af almindeligt træningsudstyr undgås helt, da hvert nyt tråd i pedalerne starter forfra. Der er ikke et svinghjul eller noget andet som skal holdes i gang..

3) Kontinuitet for svage patienter.
Hvis svage patienter starter energisk, og så lidt efter kommer til at mangle luft til at fortsætte, ville de med almindeligt træningsudstyr være nødt til at stoppe op og vente på at blive klar igen til at fortsætte træningen. Men når det interaktive Atlin princip er med, behøver de ikke at stoppe, men kan spare lidt på energien indtil de igen er klar.
Denne virkning har nok især betydning for hjerte- og lungepatienter, som med Atlin Princippet kan træne i et samlet forløb uden den ubehagelige oplevelse at måtte stoppe op for at få vejrtrækningen i orden igen.

4) Risiko for skader er reduceret.
I brugen af almindeligt træningsudstyr, med fast indstillet modstand, findes der eksempler på, at modstanden har været sat så højt, at der er opstået skader på patienterne, når de har været fristet til at trykke det ekstra som overvinder modstanden.

Det vil næppe ske med en træningsrobot med Atlin Princippet, som jo ikke har en fast indstillet modtand, som det kan være fristende at overvinde.

5) Patienten kan udnytte sine resourcer bedre.
Når det er patienten selv og ikke apparatet eller betjeningspersonalet som bestemmer hvordan træningen skal foregå, vil træningen komme til at forløbe individuelt afstemt til at føles behageligt.

Den individuelle afstemningen vil ske ud fra netop individuelle forhold, såsom aktuel fysisk tilstand, styrke og udholdenhed, smerter, konstante eller bestemt af bevægelser, begrænsninger i leds bevægelighed, eller andet.

6) En individbaseret træning vil derved være opnået.
Især for svage patienter er det vigtigt for at opnå en god træning at tage hensyn til de enkelte patienters situation. En standard træning i et standard træningsudstyr vil sjældent være det optimale, og derfor er træning normalt en opgave for fysioterapeuter. Men det er meget anstrængende og hårdt at træne sengeliggende patienter, og bl.a. derfor bliver de indlagte patienter trænet alt for lidt.
br> Motionsrobotten er skabt for at overtage noget af det mest anstrængende for fysioterapeuterne, og ved et større demonstrations- og debatarrangement på Hillerød Hospital blev konklusionen, at med den slags robotter kunne fysioterapeuterne nå at motionere en hel del flere patienter end de kan i dag. Det er dog også klart at motionsrobotten har sine begrænsninger i forhold til en fysioterapeut, men til træning af de store tyngdekraftmodvirkende muskler og led i ben og i underkrop er den et rigtig godt hjælpeværktøj som det bliver svært at komme udenom.

Når det at træne med motionsrobotten i ret høj grad føles som om ens fødder var i hænderne på en fysioterapeut, så vil man opnå en individbaseret træning på egne præmisser og inden for egne grænser, og fysioterapeuterne ville blive aflastet for et krævende arbejde.

  • Faxe Billede A 6663
  • Beskåret Billede A 6658 1
  • Faxe Billede A DSC 6660 Mere Kontast
  • Faxe Billede A 6662 Mindre
  • Faxe Billede A 6658  2
  • Faxe Billede A DSC 6660 Mere Kontrast Og Mindre

ADRESSE

ATLINAS APS
DANMARK

ÅBNINGSTIDER

ÅBEN EFTER AFTALE

KONTAKT INFO

EMAIL: INFO@ATLINAS.COM
CVR: 32678289

SPROG